Previous image
Next image
Babydan_facebook
Babydan_facebook.png

Baby Dans historie


1947
Øjvind og Elna Andersen grundlægger virksomheden under navnet Øjvind Andersen. Virksomheden, som også dengang var placeret i Låsby, producerede primært dukkevogne.

1950-60
Flere produkter kommer til, deriblandt pusleborde, cykelkurve og autosæt. I en årrække var den vigtigste artikel et specielt sengegitter til den dengang meget populære "Nat & Dag" børneseng.

1955
Øjvinds søn Finn Andersen ansættes i forældrenes virksomhed. Finn fik hurtigt idéen til at videreudvikle det populære sengegitter, så det også kunne anvendes ved døre, trapper og vinduer.

1968
Det første sikkerhedsgitter kommer i handelen.

1976
 Finn Andersen starter postordrefirmaet Interpost. Firmaet sælger den populære børnegravko "Diggy". Interpost flytter til Niels Bohrs Vej i Låsby - Baby Dans nuværende adresse. Samtidig gennemførtes et generationsskifte, således at Finn overtager ledelsen af senge- og sikkerhedsgittervirksomheden fra sine forældre. Den nye virksomhed fik navnet "Finn Andersen Metalvarefabrik".

1984
Salget i den nye virksomhed foregik til at begynde med via en grossist, men snart var sortimentet bredt nok til, at et direkte salg til detailbutikkerne kunne lønne sig. Derfor blev grossist-firmaet Baby Dan ApS etableret. Egenproduktionen blev suppleret med produkter fra ind- og udland, så Baby Dan hurtigt fik status af totalleverandør inden for babyudstyr. En af Finn og Kirstens tre sønner, Jesper Andersen, træder ind i familieforetagendet.

1991
Jesper Andersen blev medejer, og samme år startede Jespers kone, Lotte Andersen, også i firmaet. Jespers bror Jannik Andersen trådte ind i firmaet i 1992 og blev ligeledes medejer. 

2003
En ny bestyrelse dannes. Bestyrelsen består af Finn, Jesper og Jannik Andersen samt to ledende medarbejdere.

2005
Selskabet skifter ejerkreds. Jesper Andersen tegner sig for 50% af ejerskabet, mens de øvrige 50% ejes af et selskab, som er dannet av 3 ledende medarbejdere; Torben Jensen, Miles Johnson og Kristian Lange.

2007
Baby Dan bliver solgt til et investorselskab under ledelse af Torben S. Frandsen.

Baby Dan A/S - Niels Bohrs Vej 14 - DK-8670 Låsby - Tlf.: +45 86 95 11 55 - E-mail: info@babydan.com

INFORMATION
OM BRUG AF COOKIES

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.