FAQ

Har du et spørgsmål? Måske finder du svaret herunder. Vores FAQ er den hurtigste måde at få hjælp på. Her kan du læse mere om vores returpolitik, hvordan du betaler for din ordre og hvilke leveringsmetoder, vi har.

Hvis ikke du kan få svar på dit spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os på [email protected] eller +45 86 95 11 55. Så hjælper vi dig hurtigst muligt.

Varer

Vi har forhandlere i hele Danmark, så du altid kan komme ud og se en vare fysisk i en butik. 

Forhandlerliste

Når en vare lever op til en sikkerhedsstandard, betyder det, at den vare er godkendt efter de nyeste standarder, som myndighederne har fastsat.

For at blive godkendt skal varen igennem en lang række tests for at sikre, at varen kan holde til hverdagens forskellige brugsscenarier. På den måde kan du være helt sikker på, at en vare, som overholder sikkerhedsstandarder, er det mest sikre valg for dig og dit barn.

Alle vores sikkerhedsgitre og størstedelen af vores andre produkter overholder de nyeste og mest strikse sikkerhedsstandarder.

Derfor kan du være helt tryg ved, at produkterne er med til at passe rigtig godt på dit barn. Du kan læse mere om sikkerhedsstandarderne for vores BabyDan sikkerhedsgitre og mange andre BabyDan produkter på siden Sikkerhedsstandarder.

Bliv klogere på vores sikkerhedsstandarder

Hvis en vare er Oeko-Tex certificeret, betyder det, at den er helt fri for sundhedsskadelige stoffer.

Oeko-Tex er en forening af 18 uafhængige forsknings- og testinstitutter inden for økologiske tekstiler og læder i Europa og Japan. Oeko-Tex står for at lave de tests og retningslinjer som afgør, om et tekstil- eller lædervare er økologisk og fri for uønskede stoffer og kemikalier.

Oeko-Tex standard 100 er en af verdens mest kendte mærker for tekstiler. Så hvis et tekstil har mærket, kan du være helt sikker på, at ingen dele i tekstilet indeholder skadelige stoffer. Langt over størstedelen af vores tekstiler er Oeko-Tex standard 100 certificeret, fordi dit barns sikkerhed er det absolut vigtigste for os i Babydan.dk. Du kan for eksempel købe Oeko-Tex certificerede ponchoer og badeslag her.

Oeko-Tex' officielle

Hvis en vare er lavet af FSC certificeret træ, ved du, at du kan købe det med god samvittighed.

Det kan du, fordi det træ kommer fra en FSC-skov, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. I FSC-skove bliver dyr og planteliv også beskyttet og de mennesker, som arbejder i skoven, er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.

FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC er den eneste globale mærkningsordning til træ, som har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, sociale organisationer og virksomheder verden over.

BabyDan er en FSC-certificeret virksomhed, fordi bæredygtighed og sikkerhed for den verden, som vores børn skal vokse op i, er vores hjertesag. Du kan eksempelvis købe BabyDan TORA sikkerhedsgitter, som er lavet af FSC certificeret bøgetræ.

FSC's officielle hjemmeside

Hvis du mangler en reservedel til dit sikkerhedsgitter, kan vi i nogle tilfælde hjælpe dig, ved at sende en ny til dig. Du kan kontakte os på [email protected].

Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle reservedele kan udskiftes. For eksempel kan formonterede plastfittings ikke udskiftes, fordi de monteres under tryk og derfor vil sikkerhedsgitteret ikke leve op til sikkerhedsstandarderne efter en udskiftning af den del.

Hvis det lige præcis er den del, som du gerne vil have udskiftet eller mangler, bliver du nødt til at købe et nyt sikkerhedsgitter. Mangler du derimod et håndtag, kan det i nogle tilfælde godt udskiftes.

Kontakt os på [email protected] for at få hjælp til at vurdere det.

Reklamation og returnering

Det er så ærgerligt at modtage en pakke, som ikke er, som den burde være. Derfor vil vi rigtig gerne hjælpe dig hurtigst muligt, så du kan få det, du har bestilt.

Hvis din pakke er blevet beskadiget under fragten, skal du sende en e-mail til vores kundeservice på [email protected]. Du skal vedhæfte følgende oplysninger:

  • Ordrenummer
  • Produktnavn
  • Varenummer
  • Et billede af emballagen med tydelig adresse og pakkenummer
  • Et billede af emballagen indvendigt og udvendigt
  • Billeder der tydeligt viser, hvordan varen er indpakket – så kan vi bedre se, hvad der er gået galt. Tag gerne et billede direkte ned i den åbne kasse.
  • Billeder af det beskadigede produkt

Hvis du tror, at produktet er blevet beskadiget inden levering, skal du sende en e-mail til vores kundeservice på [email protected]. Du skal vedhæfte følgende oplysninger:

  • Ordrenummer
  • Produktnavn
  • Varenummer
  • Hvordan og hvorfor problemet opstod
  • Billede eller video som tydeligt viser problemet
  • Billeder af hele produktet

 

Vi arbejder altid på at behandle dine returvarer så hurtigt som overhovedet muligt. Men i travle perioder kan behandlingen tage op til 14 dage.

Så vi håber, at du vil vente med at kontakte kundeservice, indtil de 14 dage er gået. Så har vi nemlig bedre tid til at behandle returvarer og andre henvendelser. Tilbagebetalingen vil ske til den samme konto, som du brugte til købet.

Vi har travlt og er i fuld gang med at behandle din reklamation!

Vi behandler reklamationer i den rækkefølge, som de er kommet ind, og vi vil behandle din sag så hurtigt som overhovedet muligt.

Hvis der er tale om en hastesag, må du meget gerne ringe til vores kundeservice i stedet for at sende en ny e-mail. Du kan fange os på +45 86 95 11 55.

Hvis du gerne vil bytte et produkt, skal du sende det retur, og du får pengene tilbage eksklusiv returforsendelsen.

Du skal selv lave en ny ordre på det produkt, som du gerne vil have i stedet for det returnerede. Husk, at du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din vare.

Har du fortrudt købet? Bare rolig, du kan nemt returnere varen for at få pengene tilbage. Bare husk, at du ikke kan få refunderet returfragten. Du kan sende returvarer fra BabyDan.dk indenfor 14 dage efter du har modtaget pakken.

Du returnerer din pakke ved at lægge de varer, du ønsker at returnere, tilbage i pakken.
Udfyld og vedlæg en standard returformular for enklere og hurtigere håndtering.
Du kan finde standard returformularen her.

Du skal selv betale omkostningerne ved at returnere varen, når du fortryder det.
For at du kan bruge den ønskede pakkeleverandør til returneringen, følger der ikke returlabel med.
Du kan dog nemt gå ind på din ønskede pakkeudbyders hjemmeside eller app og bestille, udfylde og udskrive en pakkeetiket. Ellers kan din lokale pakkebutik hjælpe dig.

Pakken skal sendes til:
Baby Dan A/S
Niels Bohrs Vej 14
8670 Låsby

Bemærk! Vi modtager IKKE pakker sendt til pakkehsop eller pr. efterkrav. Pakken skal sendes direkte til adressen.

Luk pakken grundigt. og placer den nye pakningsetiket, du har printet, oven på det gamle fragtbrev. Det er dit ansvar at have en kvittering for forsendelsen.

Du får automatisk dine penge retur senest 14 dage efter vi har modtaget din returpakke.

Vigtigt

Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt.

Du kan henvende dig på vores mail [email protected]. Husk altid at give følgende oplysninger:

  • Varenummer
  • Varenavn
  • Varens alder
  • Hvorfor vil du reklamere over varen
  • Billede af fejlen/skaden (hvis muligt)

Hvis reklamationen drejer sig om et produkt, som du har købt hos en af vores forhandlere (du kan se forhandlerlisten her), skal du kontakte forhandleren.

Nyhedsbrev

Du kan få vores nyhedsbrev ved at tilmelde dig det her på vores hjemmeside. Du skal udfylde tilmeldingsformularen med dit navn og e-mail.

Så kan du glæde dig til at modtage vores nyhedsbrev og blive informeret om vores seneste nyheder og blive endnu klogere på, hvordan du passer bedst på dit barn i hjemmet og på farten.

Hvis du ikke længere vil modtage vores nyhedsbrev, kan du nemt afmelde dig det.

Du skal scrolle helt ned i bunden af nyhedsbrevet og vælge ”Afmeld nyhedsbrev”. Klik på linket, som sender dig videre til en side, hvor du kan afmelde nyhedsbrevet.

Fortrydelsesret

Hvis du har fortrudt dit køb, kan du returnere det. Så skal du sende pakken retur og få pengene tilbage eksklusiv returforsendelsen.

Hvis du ønsker at annullere din ordre, skal du kontakte BabyDans kundeservice på [email protected]. Da ordren oftest pakkes og afsendes samme dag, som den placeres, kan vi ikke garantere en annullering. I tilfælde af, at din ordre allerede er pakket og afsendt, og derfor ikke kan annulleres, kan du returnere købet.

Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, hvor du modtager din vare. Du skal selv lave en ny ordre på det produkt, som du gerne vil have i stedet for det returnerede.

Vi forsøger altid at behandle dine returvarer så hurtigt som overhovedet muligt.

I travle perioder kan behandlingen tage op til 14 dage. Vi håber, at du venter med at kontakte kundeservice, indtil de 14 dage er gået. På den måde har vi bedre tid til at behandle din og andres returvarer.

Du får pengene tilbagebetalt til den konto, som du brugte til købet.

Bestilling

Hvis du en times tid efter dit køb stadig ikke har modtaget en ordrebekræftelse, bør du henvende dig til vores kundeservice på [email protected].

Måske er der en teknisk fejl på spil, som kundeservice kan hjælpe dig med at løse.

Øv, tastefejl sker! Vi kan desværre ikke ændre oplysningerne i din bestilling på grund af risiko for bedrageri.

Hvis du har skrevet en forkert e-mailadresse, skal du huske, at du får en SMS, når din pakke er nået frem.

Hvis du vil have en ny leveringsbekræftelse eller ordrebekræftelse tilsendt, skal du kontakte vores kundeservice på [email protected].

Hvis du ikke kan få lov til at afgive din ordre, kan det skyldes flere ting.

Har du husket at udfylde alle obligatoriske felter med korrekt information? Eller har du glemt at klikke i feltet ”Jeg har læst og accepteret betingelserne”? 

Hvis du betaler med Visa eller Mastercard får du tilsendt en kode til din mobil, som du skal bruge til at verificere dit køb. Måske har du overset den?

Vi kan desværre ikke stoppe din ordre, når du først har sendt den afsted. Så gælder vores returvilkår og fortrydelsesret, som du kan læse mere om her.

Vi kan desværre ikke ændre eller tilføje noget til din ordre eller slå to ordrer sammen.

Vi vil nemlig gerne overholde vores leveringstider, og derfor håndterer vi din ordre inden for kort tid efter, at du har oprettet den.

Hvis du glemte at få en vare med i din ordre, må du lave en ny ordre.

Så snart vi har modtaget din ordre, sender vi en ordrebekræftelse til dig på din e-mail.

Du vil også få en e-mail fra os, når din bestilling er pakket og sendt. I denne mail får du et pakkenummer, som du kan bruge til at tracke din pakke.

Hvis du ikke modtager en ordrebekræftelse, kan det muligvis skyldes en tastefejl i din e-mailadresse. Hvis det er tilfældet, kan du altid kontakte vores kundeservice og få hjælp. Du kan skrive til os på [email protected].

Nej, du kan ikke bestille en vare, som ikke er på lager. Du kan se, om varen er på lager på hver produktside. Hvis varen er på lager, står der ”På lager” ved siden af en lille, grøn prik.

Hvis du har udset dig en vare, som desværre ikke er på lager, kan vi ikke garantere, at varen kommer på lager igen. Du kan prøve at undersøge, om varen er på lager hos en af vores forhandlere. 

Forhandlerliste

Når du har gennemført betalingen, modtager du en ordrebekræftelse for dit køb. Du modtager den på din e-mail.

Ordrebekræftelsen fungerer både som kvittering og garantibevis. Hvis du har flere spørgsmål, kan du kontakte kundeservice på [email protected].

Fragt & levering

Vi har normalt en leveringstid på 2-5 dage.

Nogle af vores varer er for store og tunge til almindelig pakkepost, så de skal leveres med fragtmand, og det kan forøge leveringstiden en smule.

Leveringstiden beregnes fra den dag, du har sendt din bestilling.

Hvis du ved, at du ikke er hjemme i det tidsrum, som din pakke bliver leveret i, skal du kontakte din valgte leverandør eller fragtmanden for at aftale, at de gerne må sætte pakken ved din dør.

Babydan.dk kan ikke give tilladelse til, at pakkeposten eller fragtmanden må stille din pakke på din adresse uden din underskrift, fordi ansvaret for varerne er dit, så snart de er afleveret.

Vores pakker kommer i langt de fleste tilfælde frem til tiden, men i nogle perioder kan der desværre være forsinkelser, for eksempel op til jul.

Hvis du ikke har modtaget din ordre, kan du først prøve at spore din pakke via Track&Trace. Du skal bruge det pakkenummer, som du har fået i mailen fra din valgte leverandør eller fragtmanden.

Hvis du har problemer med at spore din pakke, bør du kontakte din valgte leverandør eller fragtmanden. Ellers er du altid mere end velkommen til at kontakte os på [email protected] eller +45 86 95 19 72. Så prøver vi at hjælpe dig.

Nej, vi leverer kun i Danmark.

Det er menneskeligt at fejle. Hos Babydan.dk er det mennesker, som pakker din ordre og derfor kan der desværre sommetider opstå fejl. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af.

Hvis du modtager en forkert vare, kan du kontakte kundeservice på [email protected] eller ringe på +45 86 95 19 72. Så sender vi selvfølgelig den rigtige vare hurtigst muligt.

Du skal sende den forkerte vare retur med den returlabel, du fik sammen med ordrebekræftelsen.

Når du bestiller en vare hos Babydan.dk, kan du enten få den leveret med Pakkepost eller fragtmand til din privatadresse. Bemærk, at vi ikke leverer til pakkeshops.

Langt de fleste af vores varer leveres med pakkepost, men nogle af vores store og tunge varer, som eksempelvis vores senge, er for store til pakkepost. Derfor bliver de leveret med fragtmand.

Ved checkout kan du se, hvilken leveringsmetode, som skal bruges til at levere din ordre.

Du skal være opmærksom på, at hvis du bestiller en vare, som leveres med fragtmand, kommer varen på en palle.

Hvis du ikke ved, hvad du kan bruge pallen til, kan du helt sikkert finde masser af gode DIY-forslag på Google. Nogle steder kan du også få pant for den eller aflevere den til virksomheder, som bruger dem til at lave flotte møbler.

Hvis din ordre leveres med pakkepost, er fragten 39 kroner.

Hvis din ordre skal leveres med fragtmand, koster fragten 250 kroner inklusiv palle til leveringen.

Husk, levering med fragtmand bruges kun, hvis din vare er for stor til pakkepost. Det gælder for eksempel vores juniorsenge og madrasser til juniorsenge.

Ved checkout kan du se, hvilken leveringsmetode vi bruger til levering af din pakke.

Under Corona-krisen oplever rigtig mange virksomheder og forbrugere, at der er ekstra tryk på online webshops.

Det samme gælder for os i Babydan.dk, men vi arbejder på højtryk for at kunne levere din pakke til tiden.

Vi har også en lang række retningslinjer for, hvordan vores medarbejdere arbejder, så vi mindsker smitterisikoen så meget som overhovedet muligt.

Sikkerhed er vores hjertesag, og det gælder også, når det kommer til vores medarbejderes og din sundhed.

Når din pakke sendes fra vores lager, modtager du en leveringsbekræftelse.

Leveringsbekræftelsen indeholder dit pakkenummer, så du kan spore og følge pakken når som helst.

Betaling

På Babydan.dk modtager vi:

  • Dankort​​​​​​​/Visa
  • Mastercard & Visa
  • Eurocard
  • MobilePay
  • ​​​​​​​Visa Electron

Der er ikke gebyr ved betaling med ovenstående kort på BabyDan.dk.

Ja, du kan sagtens betale med MobilePay på Babydan.dk.

keyboard_arrow_up