Skal din lille guldklump med på ferie? Der er mange ting at tage højde for, når du skal på ferie med små børn. Uanset om det er første gang eller om du er rutineret, vil du sikkert gruble over, hvordan du kan gøre ferien så god og sikker som muligt for hele familien. Vi har derfor samlet nogle gode tips til, hvad du kan gøre 🌞😎
1. Spring ud i det!
Det kan være en overvældende opgave at have sit barn med på ferie. Det er meget lettere at passe godt på sin lille guldklump i velkendte og børnesikre rammer derhjemme.
Med god forberedelse og det rette udstyr, skal hele familien nok komme godt og sikkert gennem ferien. Og husk: ferien er jo kun for en kort periode, så du skal nok klare den 😊
2. Sikkerhed og komfort på køreturen
Det er vigtigt at køreturen er sikker for hele familien, og en god autostol er et must for de yngste. Du kan bruge guiden her fra Rådet for Sikker Trafik til at finde den helt rigtige autostol.
Det er også vigtigt at dit barn ikke bliver overophedet på køreturen. Det kan du forhindre med solskærme på bilruderne, så dit barn ikke får de varme solstråler i ansigtet. Det giver helt sikkert en mere behagelig tur for både dit barn og dig.
Køb solskærme til bilen her
Hvis du vil sikre dig, at dit barn sidder ekstra godt under køreturen, kan du med fordel købe en nakkepude. Nakkepuden i babystørrelse giver dit barn god, ergonomisk støtte til hovedet og nakken, når han eller hun sidder i autostolen. Det superbløde betræk og skumkernen af memoryskum gør køreturen ekstra behagelig for dit barn.
Køb babynakkepuden her
Når I er ude at køre, kan det være svært at holde øje med den lille på bagsædet - især hvis barnet sidder i en autostol, som vender bagud. Med et bagsædespejl kan du nemt og hurtigt få øje på dit barn, og sikre dig, at han eller hun har det godt under køreturen. Alt efter om du skal køre i dagslys eller når det er mørkt, kan du vælge et bagsædespejl med eller uden lys i. Spejlene er nemme at montere på nakkestøtten af sædet, og kan justeres, så de sidder i den helt rigtige vinkel, så du kan holde øje med den lille.
Køb et bagsædespejl her
3. Underholdning på bagsædet
Det kan hurtigt blive en lang tur, hvis ungerne ikke har noget at underholde sig med i bilen. Der er heldigvis flere ting, du kan gøre, for at gøre turen både sjov og sikker.
Du kan f.eks. bruge en TravelFun Aktivitetsbakke eller et Tablet Cover, så børnene kan have legetøj, malebøger og iPad'en inden for rækkevidde, når de keder sig på bagsædet. Med en aktivitetsbakke er barnets ting sikkert monteret i bilen, så I ikke skal bekymre jer om en masse løse ting, der ligger og triller rundt i bilen. Tablet coveret kan nemt sættes fast med velcro på bilens sæder. Når der ikke er en tablet i, fungerer den som et spejl.
Det kan også være en god idé at planlægge små overraskelser eller lege på forhånd, hvis børnene begynder at blive utålmodige på køreturen.
4. Tilbehør til klapvogn og barnevogn
En klapvogn eller barnevogn er super smart at have med på ferien. På den måde kan barnet nemt være med på turene, og tage middagslur uden at du skal sidde på et værelse med barnet. Det er en rigtig god idé medbringe tilbehør til klapvognen eller barnevognen, så det bliver endnu mere sikkert og komfortabelt for dit barn at være i vognen.
En kopholder kan være guld værd på de varme sommerdage. Så kan du nemt have en flaske vand med, når du går tur med den lille i barnevognen eller klapvognen.
Det kan være en rigtig god idé at bruge en barnevognspude til dit barn, så han eller hun sidder godt og komfortabelt, og får støtte i ryggen, når I går tur. Dit barn vil helt sikkert være nysgerrig efter at opleve alt det, som I kører forbi, og derfor vil han eller hun højest sandsynlig gerne sidde op i barnevognen.
Et insektnet er uundværligt om sommeren, da det kan skærme dit barn fra insektbid og forstyrrende summen under middagsluren. Du kan også med fordel bruge en solskærm til barnevognen, så den lille ikke får solen i øjnene og bliver overophedet.
Det er ikke altid til at regne med sommervejret, så det er også en god idé at medbringe et regnslag, hvis vejrudsigten ikke holder stik. Uanset hvor meget det regner, kan det hurtigt blive en kold og våd fornøjelse, hvis ikke man har et vandtæt lag på. Derfor er det altid godt med et regnslag, der kan holde både barnevogn og dit barn tørt, hvad end I går tur eller barnet sover udenfor.
6. Slap af og nyd det
Husk, I er på ferie, så slap af og nyd det. Det er en unik mulighed for at få kvalitetstid som familie, og hvis du er godt forberedt, skal det nok blive en sikker og dejlig ferie for hele familien 💗