Madglæde og madmod hos børn

Hvordan får jeg madmodige børn?

Når man vil støtte sit barn i at udvikle madglæde og mod på at prøve ny mad, er der mange ting, man kan forsøge. Prøv jer frem - det er ikke sikkert, at alle metoder virker hjemme hos jer. Det vigtigste er at være tålmodig, og ikke overvåge barnet under måltidet, for det skal være hyggeligt og rart at spise for jer alle. 

Tips til at skabe madmod hos børn:

• Slip kontrollen - Som forælder føler man et stort ansvar for, at éns barn spiser sundt og varieret. Derfor ender mange forståeligt nok med at presse barnet til at spise og lave restriktioner for, hvad det ikke må spise. Al forskning tyder dog på, at netop pres og restriktioner giver børn mindre lyst til at spise varieret og prøve ny mad. Sørg i stedet for at tilbyde et varieret udvalg af sund mad og stol derudover på, at barnet selv kan styre, hvor meget og i hvilken rækkefølge, det vil spise.
• Undgå konflikter - En god stemning ved bordet har stor betydning for børns lyst til at spise og prøve ny mad. Trætte, overvældede børn, der bliver revet væk fra en skærm for at spise, er en hurtig vej til konflikter. Derfor er det en god idé at prioritere tid lige før maden til at være nærværende sammen med sine børn og f.eks. tumle i sengen, tegne en tegning eller bare sidde lidt sammen i sofaen. Prøv også at undgå magtkampe under maden ved at flytte fokus fra barnets tallerken og over på din egen nydelse og madglæde.
• Hav tålmodighed, når du præsenterer ny mad - Det kan være en udfordring at få variation ind i maden, hvis dit barn igen og igen afviser de nye retter, du serverer. Det kan være en hjælp at vide, at reaktionen er helt naturlig, fordi børn bedst kan lide velkendt mad. Faktisk skal børn ofte præsenteres for en ny ret eller madvare op til 10 gange, før de bliver trygge ved at spise den. Realiteten er dog, at de fleste forældre giver op inden da. Så hav tålmodighed og tal med barnet om, at den nye mad er noget, vi øver os i at spise, frem for at se afvisningen som en endestation.
• Børn spiser ikke kun efter lyst, men også efter tilgængelighed - Hvis frugt og grønt ikke er skåret ud og klar til at spise, er man mere tilbøjelig til at spise noget mere tilgængeligt, f.eks. en kiks eller andre forarbejdede snacks. Sørg for, at den mad, du gerne vil have barnet til at spise mere af, er let tilgængelig, ved f.eks. at sætte en tallerken frem med udskåret frugt og grønt, som børnene kan spise af mellem måltiderne.
• Inddrag børn i madlavningen - Meget tyder på, at børn, der inddrages i madlavningen, er mere interesserede i at smage på maden. Når børn involveres i madlavningen, giver det ejerskabsfølelse og positive oplevelser med mad. Se det dog ikke som et nederlag, hvis barnet stadig afviser maden eller kun spiser en lille smule, efter at have været med i køkkenet, for det kan tage lang tid at lære ny mad at kende.
• Spis sammen med andre (brug rollemodeller) - Børn suger til sig, hvad de ser andre gøre. Forsøg viser, at børn, der spiser sammen med andre børn eller voksne, som kan lide anden mad end dem selv, ofte ændrer deres smagspræferencer. Det sker måske helt automatisk i barnets institution, men kan også opstå på andre måder, f.eks. ved at invitere naboens madmodige barn til middag. Man kan også som forælder være en rollemodel ved at tale om, hvor godt maden smager – og vise det med sit kropssprog.
• Bland nyt og velkendt - I de perioder af dit barns udvikling, hvor det er allermest afvisende over for ny mad (typisk omkring 3-årsalderen), kan ketchupeffekten være et effektivt greb. Begrebet dækker over, at man serverer ny mad med en madvare, som barnet kender og elsker, som f.eks. mayonnaise til grøntsager eller brød med smør til suppe.
• Eksperimentér med tilberedning - Tilberedning har stor betydning for, om barnet har lyst til at spise bestemte fødevarer. Bare fordi dit barn afviser en kogt gulerod, betyder det ikke, at det samme ville gælde for en gulerodssuppe. Der er ingen samlet løsning på, hvordan du skal tilberede maden, for at dit barn vil spise den, men en god tommelfingerregel er, at bruge forskellige teksturer i den samme ret, f.eks. noget blødt, noget cremet og noget sprødt samt at bruge tre eller flere af grundsmagene: Sur, sød, bitter, salt og umami.
• Drop mad som belønning - “Hvis du spiser dine ærter, får du en is” er en udbredt opdragelsesmetode, som desværre er meget ineffektiv. Når mad bliver en handelsvare, er det ikke længere noget, man spiser for nydelse og mæthed, men for at opnå en gevinst. På sigt betyder det, at barnet kun bliver gladere for isen og hader ærterne mere. Dog kan ros eller en highfive i ny og næ, hvis barnet smagte på noget nyt, gøre underværker.
• Leg med maden - Det betyder ikke, at alle rammer skal sprænges, og at kartoflerne skal ende på gulvet, men en legende tilgang kan fjerne fokus fra, hvad barnet spiser, og er på den måde med til at gøre spiseoplevelsen positiv og bryde den kontrollerende adfærd fra forældrenes side. Leg f.eks. sultne kaniner, der gnasker på grøntsagerne, eller at I er på restaurant.
• Indpakningen er vigtig - Forskere er enige om, at madens ydre er afgørende for, hvor godt den bliver taget imod hos de små. Børn vælger konsekvent farvestrålende indpakning med visuelt blikfang over andre madvarer, så prøv f.eks. at pakke madpakken sjovt og farvestrålende ind, eller brug en tallerken med barnets yndlingstegneseriefigurer på.