Synes du også, at det virker svært at børnesikre dit hjem? Vi vil gerne hjælpe dig med at gøre det så nemt og praktisk som muligt. Følg guiden herunder og få sikkerheden i hjemmet i top, så din guldklump trygt kan lege, udforske og lære i hjemmet.
Dit hjem i børnehøjde
Tag et grundigt kig på dit hjem – i børnehøjde. Har du trapper, brændeovn eller skabe, som indeholder ting, du gerne vil beskytte dit barn mod? Måske har du også ting, du gerne vil beskytte mod nysgerrige pilfingre, f.eks. dit højtelskede porcelæn eller madvarer, som ikke skal spredes ud over køkkengulvet?
Det er vigtigt, at du undersøger dit hjem med dit barns øjne. Det gør det nemlig nemmere at gennemskue, hvor du bør bruge sikkerhedsprodukter.
Hos BabyDan har vi et bredt udvalg af produkter, der dækker alle de farlige situationer, dit barn kan komme ud for i hjemmet. Brug tjeklisten for hvert rum i hjemmet herunder, og bliv klogere på, hvordan du kan øge sikkerheden i dit hjem.
Sikkerhed i hjemmet
Der sker desværre en del uheld med børn i hjemmet, og flere statistikker peger på, at de fleste uheld faktisk sker i hjemmet. Små børn er naturligt nysgerrige og vil gerne udforske verden. Som forældre vil vi selvfølgelig passe bedst muligt på vores børn i denne fase.
Har du trapper, brændeovn eller måske skabe og skuffer med indhold, som ikke er for de små? BabyDan har et bredt udvalg af sikkerhedsprodukter, som kan hjælpe dig med at undgå farlige situationer. På den måde kan dit barn stadig følge sin naturlige legelyst, men i sikre omgivelser.
Børnesikring skal være nemt og praktisk
Inden du ser dig om, er dit barn begyndt at kravle rundt i hjemmet og er nysgerrig på at udforske alt. Det kommer som et chok for de fleste forældre, hvor hurtigt barnet lærer at åbne låger, skuffer, døre og skabe.
Derfor er det enormt vigtigt, at du hurtigt kommer i gang med at børnesikre hjemmet. Du kan faktisk nærmest ikke starte for tidligt.
I en travl hverdag er det svært at huske alle forholdsregler, og derfor er børnesikringer som sendt fra himlen. De afholder barnet fra at få adgang til det, som ikke er sikkert for små nysgerrige pilfingre. På den måde hjælper børnesikringerne dig med at passe på dit barn, så du ikke behøver at være på vagt hele tiden - og så du kan fokusere mere på at hygge dig med din lille guldklump.
Det behøver dog ikke at være besværligt at børnesikre hjemmet. Der er også mange fordomme om, at børnesikringer og sikkerhedslåse er store og klodsede, og at de er svære at bruge i hverdagen.
De fordomme vil vi hos BabyDan gerne gøre op med. Vi udvikler og producerer børnesikkerhedsprodukter, som hjælper dig med at passe godt på dit barn, på en enkel og praktisk måde. Alle sikkerhedsprodukter er nemme at montere og er små og enkle, så de passer ind i indretningen.
Læs med i vores guides herunder, og gør hele dit hjem børnesikkert: