Pusleborde og puslepuder
Puslebordet er helt essentiel, når du har en baby. Her vil du og dit barn bruge utallige timer på bleskift, pleje og hygge. Det er et uundværligt hjælpemiddel og et af de steder, hvor du har god kontakt med dit barn ansigt til ansigt.
tuneFiltrér produkter
Mere om pusleborde og puslepuder
Puslebord på børneværelset
Puslebordet er et af de vigtigste møbler, du skal have klar til guldklumpen melder sin ankomst. Når du skal vælge puslebord er det vigtigt at overveje, hvor i hjemmet det skal være og hvor meget plads der er til det. Nogen synes, at det er rarest at have puslebordet på børneværelset, hvis barnet sover derinde. Så er det nemt og hurtigt at skifte den lille om natten eller vaske barnet om morgenen. Du kan enten have et puslebord, som står på gulvet, eller et væghængt puslebord. Med et puslebord, som står på gulvet, har du flere opbevaringsmuligheder. Med et væghængt puslebord sparrer du mere plads. Du kan også vælge at bruge en puslemadras oven på en kommode. Uanset hvilken type puslebord du vælger, har BabyDan et bredt udvalg. Dit valg afhænger derfor af, hvor meget puslebordet må fylde og hvor meget opbevaringsplads, du har brug for. Hvis du vælger et væghængt puslebord, skal du huske at undersøge, om væggen kan holde til det.
Hvis du gerne vil have puslebordet på børneværelset, er det en rigtig god ide at bruge et hoved/fale-fad eller et vaskefad. På den måde kan du have vand lige ved hånden, når nu puslebordet ikke er tæt på en håndvask. Det kan også være en god måde at sparre på vaskekludene.
Puslebord på badeværelset
Du kan også vælge at have puslebordet på badeværelset. Det synes nogen er rart, fordi det mindsker lugten på børneværelset. Hvis du har et lille badeværelse, er det smart at vælge et væghængt puslebord. Nogle af BabyDans væghængte puslebord kan lukkes sammen, når du ikke bruger det. Så fylder det nærmest ingenting. Husk at undersøge, om den væg, du vil hænge puslebordet på, kan holde til det.
Nogle af BabyDans væghængte pusleborde har mere opbevaringsplads end andre, så det er vigtigt, at du overvejer, hvor meget opbevaringsplads, du har brug for. Det kan være praktisk for nogen at have hylder til cremer, stofbleer, legetøj og tøj, mens andre ikke har brug for at have det liggende ved puslebordet. De har måske i stedet plads til de ting i skabe og skuffer på badeværelset. Hvis du har et stort badeværelse, har du måske mere plads til et puslebord. Så kan du vælge mellem et stående puslebord eller et væghængt puslebord, som ikke nødvendigvis behøver at kunne lukkes sammen.
Du kan også vælge at bruge en pulsemadras på bordet på badeværelset. Det kan være en praktisk løsning, hvis du har et lille badeværelse. Når du ikke bruger puslemadrassen, kan du sætte den ved siden af bordet eller inde i et skab.
En god puslepude er vigtig
Uanset hvilken type puslebord, der passer til dine behov, er det vigtigt, at du vælger en god puslepude. Den skal være sikker og komfortabel, for dit barn kommer til at ligge rigtig meget på den. Hvis puslepuden er blød og god at ligge på, vil det helt sikkert være med til at gøre bleskift og pusle meget nemmere for både dig og dit barn. De fleste af både BabyDans og Bébé-jous puslepuder er coated, så det er nemt at tørre den af efter brug, hvis den er blevet beskidt.