Sikkerhedsprodukter

Så snart dit barn begynder at kravle, er det tid til at børnesikre hjemmet de steder, hvor barnet kan komme til skade. I en travl hverdag kan det være svært at huske alle forholdsregler, og derfor er børnesikringer en fantastisk hjælp til at gøre hjemmet mere børnevenligt. De afskærer barnet fra at få adgang til det, som ikke er sikkert for små fingrer. På den måde hjælper børnesikringerne dig med at passe på dit barn, så du ikke behøver at være på vagt hele tiden. Du kan få børnesikringer til stikkontakter, skuffer, døre, vinduer og mange andre områder, så du kan gøre hjemmet trygt for de små pilfingre.

tuneFiltrér produkter

  1. 1
Alle priser er inklusiv moms

Mere om sikkerhedsprodukter

Børnesikring af hjemmet
Før du ved af det, er dit barn så småt begyndt at kravle rundt og vil udforske hjemmet på egen hånd. Børn er nysgerrige og finder hurtigt ud af, hvordan man åbner låger, skuffer, døre og skabe. Så du bliver helt sikkert hurtigt træt af at skulle rode op efter den lille, når han eller hun for tredje gang har tømt et skabs indhold ud i hele stuen. Eller har den lille bandit allerede pyntet hele badeværelset med toiletpapir? For både din egen skyld og for barnets skyld er det vigtigt, at du børnesikrer hjemmet. Dit barn slår sig ikke ved at lege med toiletpapir, men det kan gå gruelig galt, hvis barnet får fingrene i klemme i en dør eller stikker et stykke legetøj i stikkontakten. Tag dine forbehold som forældrer og sørg for at sikre dit hjem imod flere ulykker end højest nødvendigt. Når du vælger børnesikringer fra BabyDan kan du være sikker på, at du passer rigtig godt på dit barn. Alle børnesikringerne er nemlig PVC-fri og helt uden sundhedsskadelige stoffer.

Sådan gør du dit hjem sikkert
Børnesikring behøver ikke at være besværligt eller se dumt ud. BabyDan udvikler og producerer selv børnesikringer, som hjælper dig med at passe godt på dit barn. De er nemme at montere, og de er små og enkle, så de passer ind i indretningen. Der findes mange forskellige børnesikringer, så du kan sikre hele hjemmet. Der er mange forskellige låse, som holder børn ude af skabe og skuffer. Du kan også børnesikre døre og vinduer, så barnet hverken får fingrene i klemme eller falder ud af vinduet. Hvis dit barn er nået den alder, hvor han eller hun griber fat i alt, der er i børnehøjde, er det en rigtig god ide at bruge Anti-Tip møbelstroppen, så møblerne er spændt godt fast. Der kan nemlig hurtigt opstå en ulykke, hvis barnet rejser sig op ad et fritstående skab, som kan vælte ned over barnet. Når du børnesikrer hjemmet, er det vigtigt, at du også børnesikrer trappen og brændeovnen. Det kan du bruge et sikkerhedsgitter til, som du kan finde mange forskellige slags af her på webshoppen.

keyboard_arrow_up