Sådan vælger du sikkerhedsgitter

Få ro i sindet med et sikkerhedsgitter

Et sikkerhedsgitter er en super god hjælp til at gøre dit hjem sikkert for dit barn, når han eller hun begynder at kravle og gå. Med et gitter kan du nemlig børnesikre trappen, rum, brændeovnen og døren ved at afskærme barnet fra de områder.

Hvis du har et eller flere af de nævnte områder i hjemmet, er det vigtigt, at du monterer et sikkerhedsgitter. Og det kan faktisk ikke gå for hurtigt! Før du ved af det, begynder dit barn at bevæge sig rundt i hjemmet på egen hånd, og så er der fuld fart over feltet.

Det tager kun et splitsekunds uopmærksomhed for din lille krudtugle at komme galt afsted, så jo før, du vælger at børnesikre dit hjem, jo bedre.

Herunder får du en guide til, hvordan du vælger det rigtige sikkerhedsgitter.

1. Hvor skal sikkerhedsgitteret monteres?

Som det allerførste skal du overveje, hvor du gerne vil bruge et sikkerhedsgitter.

Hvor i hjemmet er der risiko for, at dit barn kan komme til skade? Er der behov for at lukke et rum af og bruge et sikkerhedsgitter foran en dør? Har I en brændeovn eller trappe? Eller skal sikkerhedsgitteret bruges som en rumdeler, så køkkenet bliver børnefri zone, når der ikke er voksne tæt på? Vil du kun bruge sikkerhedsgitteret ét fast sted eller skal gitteret være fleksibelt, så du kan flytte det og bruge det flere steder?

Der er nemlig forskel på, om et sikkerhedsgitter skal monteres i en dør, ved trappens top, ved trappens bund, rundt om en brændeovn eller pejs, eller igennem et rum.

Vores sikkerhedsgitre er lavet specielt til de forskellige monteringssteder, så du opnår størst mulig sikkerhed for dit barn. Derfor er det vigtigt, at du vælger et sikkerhedsgitter, som passer til den åbning, du gerne vil afskærme dit barn fra.

I produktoversigten på vores webshop har vi inddelt vores gitre i sikkerhedsgitre til dør, sikkerhedsgitre til terrassedør og brændeovn, sikkerhedsgitre til trappens bund og sikkerhedsgitre til trappens top.

Se alle sikkerhedsgitre

Hvad er et sikkerhedsgitter?

Med et sikkerhedsgitter kan du afskærme dit barn fra områder, hvor du forudser, at et uheld kunne ske. Sikkerhedsgitteret kan forhindre barnet i at falde ned af trappen, brænde sig på brændeovnen eller komme ind i rum, som ikke er egnet til små størrelser.

Alle BabyDan sikkerhedsgitre har en dør, som er let at åbne for voksne, men umulig for børn at åbne.

Se alle gitre

2. Husk at måle!

Når du har valgt, hvor sikkerhedsgitteret skal monteres, skal du huske at måle åbningen (det vi kalder ”åbningsmålet”), som sikkerhedsgitteret skal dække.

Så er du nemlig helt sikker på, at du finder et sikkerhedsgitter, som passer. Det sikrer også, at du kan montere det korrekt, så det virker og passer på dit barn.

Hvis du skal montere et gitter i en dør, skal du måle afstanden mellem dørkarmene. Langt de fleste sikkerhedsgitre skal monteres i indersiden af dørkarmene. Nogle sikkerhedsgitre kan også monteres på ydersiden. Det gælder BabyDan EBBA, BabyDan ALMA, BabyDan Guard Me, BabyDan FlexiFit, BabyDan ELIN og alle BabyDan OLAF og BabyDan Flex.

Hvis du vil montere et sikkerhedsgitter rundt om en brændeovn, skal du huske at måle et godt stykke væk fra brændeovnen.

Helt præcist skal du montere sikkerhedsgitteret mindst 75 cm fra en brændeovn og mindst 90 cm fra en åben pejs. Så er du nemlig sikker på, at dit barn holdes i en sikker afstand og ikke kan komme for tæt på de varme flammer.

Når du monterer gitteret i korrekt afstand fra brændeovnen eller pejsen forhindrer du også, at gitteret bliver varmt at røre ved.

Åbningsmål – hvad betyder det?

Når du kigger på sikkerhedsgitre på vores webshop, kan du bruge målene ”Mindste åbningsmål” og ”Maksimale åbningsmål”. De to mål betyder, at sikkerhedsgitteret skal monteres i en åbning, som er inden for de to mål.

Du kan se et sikkerhedsgitters åbningsmål på dets produktside under ”Specifikationer”. Det mindste åbningsmål er den længde, som døråbningen, gangen eller trappen mindst skal have, for at gitteret passer. Det maksimale åbningsmål er den længde, som døråbningen, gangen eller trappen maksimalt kan have, for at gitteret passer.

For eksempel kan se du, at det mindste åbningsmål for BabyDan Premier, hvid, er 73,5 cm og det maksimale åbningsmål er 79,6 cm. Det betyder, at hvis du gerne vil bruge BabyDan Premier i en dør, så skal længden på døråbningen være mellem 73,5 cm og 79,6 cm.

3. Hvilken type sikkerhedsgitter?

Når du har besluttet dig for, hvor i hjemmet, du vil montere et sikkerhedsgitter, skal du overveje, hvilken type sikkerhedsgitter, du gerne vil have.

Det har nemlig betydning for, hvordan det skal monteres. I BabyDan skelner vi mellem to typer sikkerhedsgitre: vægmonterede sikkerhedsgitre og presmonterede sikkerhedsgitre.

Vægmonteret sikkerhedsgitter

Et vægmonteret sikkerhedsgitter skal monteres med skruer i væggene eller dørkarmene.

Vi anbefaler, at du altid vælger et vægmonteret sikkerhedsgitter, hvis det skal monteres på trappens top. Det vurderer vi som det mest sikre valg, selvom presmonterede sikkerhedsgitre også er godkendt til brug på toppen af trappen.

Husk at være opmærksom på, om du har fodlister eller høje paneler, som kan have betydning for, om du kan montere et vægmonteret sikkerhedsgitter.

Hvis du vil montere et sikkerhedsgitter rundt om en brændeovn eller en pejs, skal du bruge et af vores BabyDan OLAF eller BabyDan Flex gitre, som alle er vægmonterede. De findes i mange forskellige længder, så du kan finde et, der passer til netop din brændeovn eller pejs.

Vil du gerne kunne flytte dit vægmonterede sikkerhedsgitter? Intet problem! Du kan tilkøbe ekstra vægbeslag og montere dem de steder i dit hjem, hvor du vil kunne bruge sikkerhedsgitteret.

Så du kan nemt klikke gitteret af det ene sæt vægbeslag og klikke det på det andet. Hvis du for eksempel gerne vil kunne bruge sikkerhedsgitteret både i hjemmet og i sommerhuset, kan du montere vægbeslag begge steder og tage gitteret med til det sted, hvor I har brug for det. Du skal dog huske på, at åbningsmålene skal være ens de steder, hvor du vil bruge dit gitter.

Presmonteret sikkerhedsgitter

Hvis du ikke vil bore huller, bør du vælge et presmonteret sikkerhedsgitter, fordi det holdes i pres mellem væggene – uden skruer og uden at efterlade mærker på vægge eller dørkarm.

Husk at være opmærksom på, om du har fodlister eller høje paneler, som kan have betydning for, om du kan montere et vægmonteret sikkerhedsgitter.

For at du kan være sikker på, at du har monteret et presmonteret sikkerhedsgitter rigtigt, har langt størstedelen af BabyDans presmonterede gitre en indbygget sikkerhedsindikator. Det er en lille, rød plastikpind, som er synlig, hvis gitteret ikke sidder nok i pres.

Den sidder mellem håndtaget og selve gitteret. Så hvis du har monteret gitteret, og du kan se den røde indikator mellem håndtaget og selve gitteret, så skal du spænde det efter.

Du kan også bruge sikkerhedsindikatoren til jævnligt at tjekke, om gitteret stadig er spændt stramt nok.

Følgende presmonterede sikkerhedsgitre har ikke en sikkerhedsindikator:

Når du monterer et af disse gitre, skal du bruge andre metoder til at undersøge, om du har monteret det korrekt.

Hvis du har et BabyDan SlimFit eller et BabyDan LISE sikkerhedsgitter, må der maksimalt være 1 mm i afstanden mellem wallcup og spindel.

Har du et BabyDan Perfect Close eller et BabyDan ANNE sikkerhedsgitter, må der maksimalt være 1 mm mellem håndtaget og gitteret.

Når du monterer et BabyDan DesignerGate sikkerhedsgitter, skal du bruge en såkaldt fiskevægt og en almindelig trykindikator i bunden. På den måde kan du måle, om gitteret er monteret med det korrekte pres. Hvis indikatoren viser, at trykket er mellem 4-5, har du monteret det korrekt.

Uanset hvordan du tjekker, om dit presmonterede sikkerhedsgitter er monteret korrekt, så er det vigtigt, at du løbende tjekker det. Så ved du, at sikkerhedsgitteret passer godt på dit barn.

Hvis du for eksempel gerne vil have et sikkerhedsgitter, som du kan flytte rundt på, er et presmonteret sikkerhedsgitter det oplagte valg.

Denne type gitter er nemlig meget mere fleksibel, så du nemt og hurtigt kan flytte det lige så mange gange, som du har brug for. Så kan du for eksempel tage det med i sommerhuset, hos bedsteforældrene eller noget helt tredje.

Kan man forlænge og forkorte et sikkerhedsgitter? 

Ja, nogle sikkerhedsgitre kan du sagtens forlænge eller forkorte. Det kan være rigtig smart, hvis man for eksempel flytter i et nyt hjem eller gerne vil kunne flytte og bruge gitteret i forskellige hjem med forskellige åbningsmål.

Nogle af sikkerhedsgitrene kan dække meget forskellige åbningsmål. Det er typisk vægmonterede sikkerhedsgitre. Alle BabyDan Flex og BabyDan OLAF sikkerhedsgitre kan du forlænge uendeligt med sektioner. Du kan både købe gitrene i forskellige længder og tilkøbe ekstra sektioner.

Andre gitre kan i standardudgaven bruges til et begrænset åbningsmål. Det er typisk presmonterede sikkerhedsgitre. Dem kan du forlænge med BabyDan Extend A Gate forlængere og forkorte med BabyDan Reduce A Gate kit. Nogle gitre kan du købe i en pakke med et bestemt antal forlængere, og du kan også sagtens tilkøbe forlængere separat. Hvis du vil forkorte et sikkerhedsgitter, skal du tilkøbe Reduce A Gate kittet separat.

Hvorfor er et sikkerhedsgitter vigtigt?

Et sikkerhedsgitter kan forhindre dit barn i at komme til skade ved at falde ned af trappen, brænde sig på brændeovnen eller komme ind i rum, hvor der er ting, som et barn kan slå sig på.

Derfor er det vigtigt, at du bruger et sikkerhedsgitter så snart dit barn begynder at kravle.

Sikkerhedsstandarder for sikkerhedsgitre

4. Hvilket design?

Sikkerhedsgitterets design er ikke noget, som har en betydning for, hvor sikkert det er. Designet er derimod en faktor, som kan være vigtig for hjemmets indretning.

De fleste BabyDan sikkerhedsgitre er lavet af metal, men der findes også nogle, som er lavet af træ. Vi har også to foldbare sikkerhedsgitre, BabyDan ALMA og BabyDan Guard Me, som er lavet af paneler i plast.

Materialevalget har ingen betydning for, hvor sikkert gitteret er – sikkerhedsgitrene i træ er lige så sikre som sikkerhedsgitrene i metal. Så det er mere en smagssag.

Det samme gælder for farven på sikkerhedsgitrene i metal. Størstedelen af vores gitre findes i sort og hvid, mens nogle gitre også findes i sølv. Gitrene i træ kan også have forskellige farver alt efter, hvilket slags træ, de er lavet af. Du kan typisk vælge mellem kirsebærtræ og bøgetræ.

5. Montering af sikkerhedsgitre

Det er enormt vigtigt, at du monterer dit sikkerhedsgitter som det vises i vejledningen. Ellers opfylder gitteret nemlig ikke sikkerhedsstandarderne, og du risikerer, at der kan opstå en potentielt farlig situation.

Når sikkerhedsgitre testes af os i BabyDan og af eksterne testinstitutter, testes de for, at børn ikke kan få arme, hovedet og andre lemmer i klemme. Så hvis du ikke monterer dit sikkerhedsgitter korrekt, kan det måske betyde, at dit barn får noget i klemme og kommer til skade.

For at gøre det så nemt som muligt for dig at sikre, at sikkerhedsgitteret monteres korrekt, har vi udviklet app’en Onbox, som viser trin-for-trin videoer, der guider dig igennem monteringen.

Læs mere om Onbox

Forskellige hjem og familier kræver forskellige løsninger

Alle familier og hjem er forskellige, og derfor laver vi mange forskellige BabyDan sikkerhedsgitre, som passer til forskellige steder i hjemmet, har forskellige designs og forskellige materialer.

Det er nemlig vigtigt, at du får et sikkerhedsgitter, som passer til lige præcis dine behov, så du har de bedste forudsætninger for at passe godt på dit barn.

Uanset hvilken slags sikkerhedsgitter du vælger, kan du være helt sikker på, at det ikke indeholder nogen former for sundhedsskadelige stoffer. BabyDan sikkerhedsgitre er faktisk så sikre, at dit barn sagtens kan sutte på dem uden at få kemikalier og andre uønskede stoffer ind i kroppen.

keyboard_arrow_up