Amning er en helt særlig stund mellem mor og barn, som fremmer tilknytningen og et bedre helbred for begge parter. Processen er dog en større videnskab og selvom amning er helt naturligt, er det ofte noget, som skal læres og indøves.
Vi har her samlet gode råd og inspiration, så du kan få amningen til at køre mere gnidningsfrit. Du kan desuden også læse om nogle af de fantastiske ting, som amning medfører 🤱🏼
Hvorfor amning?
Amning er den mest naturlige måde hvorpå barnet får sin føde i de første leveår. Faktisk anbefaler WHO at mødre udelukkende ammer i de første seks måneder af barnets liv, og derefter fortsætter med at amme som supplement til fast føde i barnets første to leveår.
Med undtagelse af vitamin-D indeholder moderens mælk nemlig alt det, som barnet behøver ernæringsmæssigt for at udvikle sig normalt de første seks måneder. Amning påvirker også barnets immunforsvar, eftersom der er antistoffer fra moderen i mælken, som beskytter barnet mod infektioner.
Amning har altså mange andre fordele end blot de ernæringsmæssige. Vidste du f.eks. at moderens mælk altid er sammensat, så den passer præcist til netop hendes barn og dets aktuelle behov?
Fordele ved amning - for både mor og barn:
- Amning nedsætter risikoen for infektionssygdomme, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner hos barnet, ligesom det nedsætter risikoen for cøliaki og inflammatoriske tarmsygdomme.
- Amning mindsker risikoen for dehydrering og utilstrækkelig ernæring, når barnet er sygt, og fremmer derigennem dets helbredelse.
- Amning medfører at livmoderen trækker sig hurtigere sammen, og blødning stopper derfor hurtigere efter fødslen.
- Amning giver gode muligheder for den vigtige hud-mod-hud kontakt, og opbygger en stærk tilknytning og relation mellem mor og barn. Disse er meget vigtige forhold for barnets fysiske og mentale udvikling på både kort og lang sigt.
- Amning har ligeledes fordele for moderens helbred. Den kan forebygge at hun f.eks. udvikler brystkræft, æggestokkræft og nedsætter muligvis risikoen for type 2-diabetes.
- Endelig er amning billigt – både for samfundet, dig og familien.
Amning har således positiv betydning for en lang række helbredsforhold hos dit barn både under og formentlig også efter ammeperioden, ligesom amningen også positivt påvirker dit helbred under amningen og på længere sigt.
Ammeteknikker
Amning kan give forskellige slags udfordringer såsom ømme brystvorter, utilstrækkeligt med mælk og en følelse af ubehag i forbindelse med at give bryst. Heldigvis kan man ofte undgå eller forbedre problemerne ved hjælp af den rigtige ammeteknik.
Det handler om, at både mor og barn befinder sig i den rette stilling. Brystet skal tilbydes til barnet på den rigtige måde, og man skal sørge for, at barnet har den rigtige sutte- og vejrtrækningsteknik under amningen. Samtidigt skal moderen støtte brystet og sørge for, at afslutningen af amningen bliver så skånsom som mulig.
Det lyder alt sammen meget teknisk, så vi har prøvet at inddele det i mindre bidder:
- Ammestillingen: Sørg for at være i en god stilling, hvad enten du ammer liggende, på siden i en seng eller siddende oprejst i stol. Sæt/læg dig godt til rette med puder eller en ammepude på en måde, så hverken du eller barnet skal anstrenge jer under amningen.
- Barnets stilling: Særligt tidligt i barnets liv kan hud-mod-hud kontakt være trygt. Barnet kan f.eks. have lidt eller ingen tøj på under amningen. Barnet bør ligge på den bedst mulige måde - ikke sådan at det skal vride sig for at nå brystvorten. Eksperimentér lidt med forskellige stillinger. Særligt for tidligt fødte (men også mange andre) kan have vanskeligt ved at få fat på brystet. Det kan en ny placering af barnet under amningen måske rette op på.
- Præsenter brystet: Klem nogle dråber ud for at fugte brystvorten, inden du holder brystet frem mod barnet. Du kan også aflaste lidt ved at støtte brystet med din egen hånd. Det gør, at vægten af brystet ikke bliver en belastning for barnet. Efterhånden som barnet bliver større, bliver dette mindre nødvendigt.
- Sutte- og vejrtrækningsteknik: Dup barnets læber med den mælkevåde brystvorte, hvis han eller hun ikke begynder at spise med det samme. Når barnet åbner munden for at tage brystvorten, flytter du barnet lidt nærmere, så dets læber omslutter det mørke område omkring brystvorten (areola), og ikke kun selve brystvorten. Det er vigtigt at barnet sutter på området omkring brystvorten, ikke kun i selve brystvorten. Hvis barnets mund kun omslutter brystvorten, bliver brysterne hurtigt ømme.
- Afslutning: Træk ikke brystvorten ud, mens barnet er i gang med at sutte. List hellere en finger ind i barnets mund, så sugningen ophører, før brystvorten trækkes ud. Dette gøres for at undgå ekstra belastning og ømhed i brysterne.
Amning er ikke for alle
Alt i alt kan vi konkludere at amning har en aldeles positiv betydning for en lang række helbredsforhold, hos både mor og barn. MEN amning er også et meget sårbart emne, da mange mødre støder ind i ammeproblemer efter fødslen - og nogle slet ikke kan eller vil amme. Amning er altså ikke et vilkår eller valg for alle.
Amning kan være forbundet med en masse frustration
De fleste tror, at amning er noget, der bare fungerer. At når fødslen er overstået, skal man bare lægge sin baby til brystet, og så kører amningen derudad. Mange bliver derfor også overraskede over at finde ud af, at det slet ikke er så let endda. I Danmark begynder ca. 97-99,5 % af alle nybagte mødre med at amme lige efter fødslen, og cirka halvdelen oplever udfordringer med amningen. De hyppigste årsager til at stoppe amningen er smerter, sår, brystbetændelse og problemer med mælkeproduktionen.
Hos nogle familier kan det være så svært at få amningen etableret, at det måske aldrig lykkes. Så kan det som nybagt mor være frustrerende og føles som et stort nederlag, hvis man havde en forventning om at skulle amme. Hos andre familier kan frustrationerne handle om bekymringer for, om barnet får den ernæring, det har brug for, hvis de af forskellige årsager har fravalgt amningen. Oveni dette kan de risikere at blive mødt med velmenende, men unødvendige kommentarer om deres valg.
Amning er noget der skal læres og det kræver både øvelse, tid, tålmodighed, overskud og støtte. De fleste komplikationer kan forebygges, men det kræver god vejledning og den rigtige hjælp, så hurtigt som muligt. For mange mødre er et ammestop før tid forbundet med nederlag og skyldfølelse, og det kan være svært at acceptere, at man er nødt til at stoppe. Det er dog meget vigtigt at du mærker efter, om du trives med at amme. Hvis omkostningerne bliver for store og det f.eks. går ud over relationen mellem dig og dit barn, kan det være bedst at stoppe. Mødre skal kun amme hvis de har lyst og overskud til det. Husk på at du sagtens kan være en god og kærlig mor selvom du vælger/er nødt til at give dit barn mad på flaske.
Ammestop
Ud over barnets ernæringsmæssige behov, kan der altså være mange årsager til at stoppe amningen. Alt fra ammeproblemer og søvnmangel til endt barsel og medicinsk behandling, kan have en indflydelse på tidspunktet for fravænningen. Er du og familien kommet dertil, hvor amningen skal ophøre, har vi her samlet nogle gode råd til at gøre fravænningen nemmere for jer alle.
Tips til en tryg fravænning - for hele familien:
- Vores allerbedste råd er at give det tid. Fravænning kan være en stor omvæltning for hele familien. Derfor er det vigtigt at prøve, at finde tålmodigheden frem, og skabe trygge rammer, så overgangen bliver så nem og behagelig som muligt.
- Skab hyggestunder, når det er muligt. Amning skaber stor tilknytning mellem mor og barn, og et ammestop kan være hårdt, både fysisk og følelsesmæssigt. Ved at tage sig tid til hyggestunder, kram og gode øjeblikke, kan man styrke tilknytningen, når mængden af amninger skrues ned.
- Skær gradvist ned på amningen, hvis det er muligt. Man kan f.eks. fjerne én amning ad gangen med nogle dages mellemrum. På den måde er der mindre risiko for at få problemer med tilstoppede mælkegange og brystbetændelse, og barnet får god tid til at vænne sig til, at være sammen på andre måder.
- Lav om på rutinen derhjemme i en periode. For at vænne familien til en ny, ammefri hverdag, kan man f.eks. aflede barnets opmærksomhed med en aktivitet, når det viser interesse i amning, eller tilbyde en snack ved de tidspunkter, hvor I normalt plejer at amme. Det kan også være en fordel at undgå de steder, man normalt ammer, for ikke unødigt at skabe behovet hos barnet. Samtidig kan det være en god idé at gøre amningerne tidsbegrænsede, f.eks. ved at synge en kort sang imens.
- Sidst, men ikke mindst, vil vi understrege, at hvis man oplever problemer med fravænningen, er det altid en god idé at søge støtte hos lægen eller sundhedsplejersken.
En god mor sidder ikke i brysterne
Hvis du af den ene eller anden årsag har fravalgt amningen, er der andre gode metoder til at sikre, at dit barn får den ernæring, han eller hun har brug for. Når du giver dit barn flaske, kan den enten indeholde brystmælk, som er pumpet ud, eller modermælkserstatning. En af fordelene ved at bruge sutteflaske er, at den kan aflaste mor. Med en sutteflaske kan far nemlig også komme på banen, når baby er sulten.
Modermælk er selvfølgelig den optimale ernæring for det nyfødte barn, da den indeholder alt det, som barnet behøver, i de rigtige mængder. Modermælkserstatning indeholder også det, et lille barn har brug for. Næringsindholdet i de fleste modermælkserstatninger er godt, men kan dog ikke helt sammenlignes med modermælk.
Selvom de fleste mødre gerne vil amme, fungerer det desværre ikke for alle, og nogle fravælger det bevidst af forskellige årsager. Hvad enten du ammer eller giver flaske, er det vigtigt at huske på, at en god mor ikke sidder i brysterne. Så uanset om din familie falder i den ene eller anden kategori, vil vi gerne understrege, at du ved, hvad der er bedst for dit barn og din familie 💗
Kilder brugt i indlægget: